Spørgetid - mød din lokale byrådspolitiker.
Spørgetid – mød din lokale byrådspolitiker
Har du gode idéer, der kan udvikle Herning Kommune? Vil du lære medlemmerne
af byrådet bedre at kende? Har du spørgsmål om politik eller konkrete
tiltag i kommunen?
I 2012 introducerer Biblioteket i Midtbyen Spørgetid – et helt nyt
debatforum i Herning, hvor du på udvalgte torsdage kan møde medlemmer af
byrådet til en uformel snak om tidens udfordringer og løsninger for Herning
Kommune.
Første møde er torsdag d. 5. januar kl. 16.30 – 17.30, hvor du kan møde
borgmester Lars Krarup.
Resten af den foreløbige plan kan findes her:
www.herningbib.dk/om-biblioteket/midtbyen/spoergetid
Spørgetid varer en time fra 16.30 - 17.30 og finder sted på Biblioteket i
Midtbyen. Du behøver ikke at tilmelde dig men kan bare møde op. Hvis du er
forhindret, kan du også sende et spørgsmål på sms til 20 67 43 72, via
vores facebook-side www.facebook.com/Midtbyen eller aflevere det i vores
spørgsmålskasse på Biblioteket i Midtbyen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 20 67
43 72.
Med venlig hilsen,
Tomas Hemmer-Hansen
Daglig leder af Biblioteket i Midtbyen
Tlf. 20 67 43 72
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
