Folkedans
Høgild og omegns folkedanserforening
Høgild og Omegns Folkedanserforening blev stiftet som en selvstændig forening i september 1975 før den tid var Folkedanserforeningen underlagt Høgild Ungdoms- og Idrætsforening, som det hed dengang, men i 1975 blev man enige om, at man ville lave en selvstændig forening, som ikke var underlagt Høgild Borger- og Idrætsforening.
Foreningen har lige siden været selvstændig med egen bestyrelse, som består af 5 personer. Der er en formand, næstformand, sekretær og bestyrelsesmedlem. Foreningen har øveaften hver onsdag fra kl. 19.45 - 22.00 hvor medlemmerne danser og har det sjovt.
Sæsonen slutter i marts måned, hvor der er danseaften og danses til kl. 21.00 og derefter afholdes der generalforsamling. Ugen efter afholdes der afslutningsfest.
Foreningen afholder en sommerdans, hvor andre foreninger igen er inviteret med og der er blevet en tradition med at foreningen inviterer medlemmerne til en cykeltur, som foregår i maj måned. I juni måned afholdes der sommerfest, hvor medlemmerne mødes kl. 14.00 et eller andet sted og derefter kører man til et samlingssted for at spise medbragt mad.
