Generalforsamling-Høgild Marked
Referat af generalforsamling i Høgild
Markedsforening torsdag den 23.09.2021
Dagsorden er ikke ifølge vedtægterne, idet generalforsamlingens eneste punkt er endelig lukning af Høgild Marked.
Lukning af Høgild Marked blev vedtaget på generalforsamlingen den 30. januar 2020. Men på grund af Corona og restriktioner har det ikke været muligt at afholde ekstra ordinær generalforsamling før nu.
Regnskabet for 2020/2021 er gennemgået af bilagskontrollant og godkendt på bestyrelsesmøde i Høgild Markedsforening den 29. juni 2021. Regnskabet er for perioden 1. januar 2020 til 29. juni 2021.
Hanne gennemgik regnskabet for perioden 1. januar 2020 til 29. juni 2021. Regnskabet udviser et negativt resultat, idet der har været udgifter til opretholdelse af telefon, bankkonto, og lidt mødeudgifter.
Der er 161 kr. i kontantbeholdning. Bestyrelsen for Høgild Markedsforening foreslår at beløbet overdrages til Høgild Borger- og Idrætsforening, som et tilskud til den øl/vand som vi drikker her til generalforsamlingen. HBIF kvittere efter denne generalforsamling for modtagelse af beløbet, som kommer til at indgå i HBIF´s regnskab for 2021.
Hanne og Martin sørger for de sidste praktiske ting der skal klares i forbindelse med lukning af Høgild Marked.
Endelig lukning af Høgild Marked er hermed godkendt af en enig generalforsamling.
Referent
Hanne Mølgaard Hedevang